MENU

Hvem er jeg?

Jette Solvig Brødbæk

Jette Solvig Brødbæk
Journalist, mentor og forlægger - indehaver af Forlaget VITA

Jeg er journalist, mentor, og forlægger – indehaver af Forlaget VITA. (VITA betyder liv).

Jeg elsker bøger. For mig er bøger en genvej til viden.

Lige siden jeg lærte at læse, har jeg pløjet mig igennem den ene bog efter den anden. Og jeg har lært rigtig meget om alt muligt – ikke mindst om mennesker. Jeg er slet, slet ikke færdig med at lære – og læse.

Min mission er at udgive bøger, der inspirerer og viser læseren en vej eller en genvej til et bedre og nemmere liv. Bøger, der skaber forståelse mellem mennesker – og giver dig som læser og menneske mod til at leve på den måde, der er rigtig for dig. Bøger, der viser, at der ALTID er en vej.

De sidste 15-20 år har jeg arbejdet med mig selv og taget et utal af kurser og uddannelser inden for det spirituelle og psykologiske område, og jeg elsker menneskers historie, menneskets rejse – det interesserer mig dybt, hvordan mennesker kan ændre kurs i deres eget liv ved at tage ansvar og begynde at gøre noget andet.

Og de budskaber vil jeg gerne være med til at udbrede i verden.

Jeg er uddannet journalist, spirituel mentor og har hos Cand. Psych. Inge Rasch i Ringkøbing taget den 3-årige Psykologisk Helhedsuddannelse.

Jeg er selvlært som forlægger og har siden 2013 udgivet mere end 40 bøger (du kan se et udvalg i shoppen).

Privat bor jeg i Stadil i skønne Vestjylland sammen med min mand, som jeg har fire børn med, samt vores hund, høns og katte.
Jeg elsker det gode liv på landet, og interesserer mig for madlavning, økologi og bæredygtighed, natur, selvudvikling og bøger.

-

Referencer
hvad siger andre

Chloe Avo Holm, Brønshøj: (danser og personlig træner samt forfatter - og nu også foredragsholder)

Chloe Avo Holm, Brønshøj: (danser og personlig træner samt forfatter - og nu også foredragsholder)

05/16/2016

Jeg kan kun på det varmeste anbefale Jette. Hun kommer i mål med det, hun ønsker og har en sans for at få ens personlighed frem samt se ens ønsker og opfange de detaljer, som man ønsker frem i lyset i sin bog eller tekst.

Takket være Jettes benarbejde kom jeg og min bog blandt andet i God morgen Danmark, Aftenshowet, Alt for Damerne, Brønshøj-Husum Avis samt Ugeavisen Kolding m.fl.

Men det bedste af det hele er, at jeg med det samme blev booket til flere foredrag om mit liv og min bog. Jeg har holdt foredrag over hele landet for både kvindegrupper, foreninger samt på skoler – og min bog sælger så flot.

(Chloe Avo Holm har skrevet bogen ”Stjernebarn”, som udkom i maj 2016 både som e-bog og trykt bog på Forlaget VITA).

Thomas Kristensen, Hvide Sande: (pensioneret præst og forfatter til flere bøger)

Thomas Kristensen, Hvide Sande: (pensioneret præst og forfatter til flere bøger)

12/12/2015

Jette Solvig møder sine kunder med stor interesse og indlevelse og kreativ medtænkning. Og hun er i sin forlagsvirksomhed omgivet af en medarbejderstab, som er yderst professionelle.

Der er kort vej fra skrivebordet til planlagt handling. Og både humor og handling går hånd i hånd, så man føler sig i trygge hænder. Jette Solvig har som journalist gode forbindelser i medieverdenen. Så derfor lykkedes det at få god PR for min bog både i DR radio og TV MidtVest og ligeledes i den trykte presse på både lokalplan og landsplan og dertil med jævne mellemrum på de sociale medier.

Jeg vil gerne anbefale Jette Solvig og hendes medarbejdere til endnu flere, som har brug for professionel bistand i forbindelse med udgivelser, kontakt til medier og i det hele taget at nå ud i verden med deres budskaber.

(Thomas Kristensen har skrevet og udgivet flere bøger. På Forlaget VITA har udgivelsen af bogen om at samle rav ved Ringkøbing Fjord ført til mange foredrag og megen medieomtale).

Eva Bundgaard Jochimsen, No: (pædagogassistent og forfatter)

Eva Bundgaard Jochimsen, No: (pædagogassistent og forfatter)

06/24/2014

Jettes personlige indlevelse i min historie og kemien mellem os gjorde, at jeg følte, jeg fik det ”hele” med. Det samarbejde nød jeg. Jeg har været omtalt i det lokale dagblad, i lokalradioen og til efteråret skal jeg holde foredrag på to af kommunens skoler. Jeg kan kun varmt anbefale andre et samarbejde med Jette Solvig Brødbæk.

(Eva har skrevet bogen ”Husk at tænde et lys i mørket” om tabet af sin mand og soulmate, som døde fra hende og deres tre børn på grund af en kræftsygdom).

Her kan du også finde mig
og følge med

Her holder jeg til
Stadil, Vestjylland

Kontakt mig her

  • Kontakt mig lettest på mail. Jeg tjekker som regel mail en gang dagligt.
  • Post sendes til: Forlaget VITA, Stadilvej 12, Stadil, 6980 Tim.
  • Eller kontakt min dygtige assistent Christina, på: christina@jettesolvig.dk eller på 30 35 17 33.

Send mig en mail

Adresse

Handelsbetingelser