MENU

“En enkeltbillet til Zürich”

Det har gjort et stort indtryk på mig at læse Kjelds historie.
Jeg læste den på Kristeligt Dagblads hjemmeside i fredags - og der kommer et link til artiklen "En enkeltbillet til Zürich" senere i teksten, så du også kan læse om Kjeld, hvis du har lyst.
Kjeld Rasmussen har fortalt sin historie til Kristeligt Dagblads journalist, Line Vaaben.
Kort fortalt er han alvorligt og uhelbredeligt syg og har ingen nær familie.

Sine mange bekendte har han efter eget valg ikke kontakt til, da han ikke længere kan være en del af det fællesskab, de har, når de går på værtshus sammen.
Han har overvejelser om at kontakte sin tidligere kæreste gennem 12 år, Lis (som han kalder "sit livs kærlighed") - samt sin 29-årige datter, som han ellers aldrig rigtig har haft kontakt med.
61-årige Kjeld vælger ikke at kontakte nogen af dem.
Kjeld ved, at hans helbred kun vil blive dårligere og dårligere. Han spiser 7 slags piller dagligt for at holde smerter og symptomer stangen.
Han har derfor helt velovervejet taget det svære valg at rejse til Zürich for at begå lovligt selvmord på en klinik.

Kjelds store fortrydelse
Kjeld vender i artiklen igen og igen tilbage til, at han gerne ville have haft kone og børn, så han havde haft en familie omkring sig nu.
-Jeg har haft flere gode chancer for at blive gift, der er flere kvinder, der gerne har villet. men jeg er altid bakket ud. Og det betaler jeg for i dag. Jeg ville gerne have haft en familie og nogle børn. I min tilstand er det for sent. Der var så meget, man kunne have gjort, siger Kjeld.
Kjeld er nøgtern og afklaret. han vil ikke ende med at blive hjælpeløs og afhængig af andre på grund af sin sygdom, så vil han hellere forlade livet af egen vilje nu, mens han selv kan bestemme.

Det handler om værdier
Kjeld handler ud fra sine egne værdier. For ham gælder det ikke om at leve så længe som muligt, men om at bevare sin værdighed og selvbestemmelse så længe han er her.
For ham vil det ikke være værdigt at blive så plejekrævende, at han vil være overladt til andre, "fremmedes" omsorg.
Derfor træffer Kjeld sit valg. Men han har også en anden mission - eller en værdi - han gerne vil give videre:
Han lader Kristeligt Dagblads journalist følge sig på sin sidste rejse til klinikken i Schweiz, så avisen kan skrive om processen.

Kjeld ønsker nemlig, at aktiv dødshjælp bliver legaliseret i Danmark, så andre i hans situation ikke er nødt til at skulle rejse til udlandet. Han håber, at artiklen kan være med til at bane vejen for en legalisering.
Du finder et link til artiklen "En enkeltbillet til Zürich lige hér.

Hvilke værdier modtager vi - og hvilke giver vi videre?
Kjelds historie fik mig til at tænke over begrebet "værdier". Kjeld synes ikke længere, at hans liv har værdi.
For de fleste mennesker er samhørighed eller nærhed med andre en stor værdi i livet - det er det også for Kjeld.
Han erkender, at han selv har valgt det fra og nu keder sig i sit liv. Han har kun lyst til at få sit gamle liv tilbage - og det er umuligt på grund af sygdommen.
Så "selvbestemmelse" over sit eget liv er reelt den eneste værdi, han har tilbage nu. Man får også indtryk af, at det er den, der har styret de valg, han har foretaget i sit liv.

Har du tænkt på, hvilke værdier du har modtaget fra dine forældre og bedsteforældre?
Og hvilke værdier giver du selv videre til din familie og dine venner?

For nogle uger siden skrev Yrsa til mig:
-Jeg vil gerne skrive min livshistorie for at give mine børn en forståelse for, hvorfor deres mor er, som hun er. Samtidig vil jeg forstå mit eget liv bedre. Jeg vil også inddrage mine bedsteforældres historie en smule, de er jo mine børns oldeforældre.

Og Leela skrev til mig:
-Livshistorier er vigtige, så kommende generationer kan vide, hvor de kommer fra. De skal føle glæde, stolthed og ydmyghed over deres rødder og sig selv.

Vil du OGSÅ i gang med at skrive livshistorie?
Har du brug for hjælp? Læs om de forskellige muligheder lige hér. 

Handelsbetingelser | Cookie- og privatlivspolitik