MENU

Hvem er jeg?

Jette Solvig Brødbæk

Jette Solvig Brødbæk
Journalist, mentor og forlægger - indehaver af Forlaget VITA

Jeg er journalist, mentor, og forlægger – indehaver af Forlaget VITA. (VITA betyder liv).

Jeg elsker bøger. For mig er bøger en genvej til viden.

Lige siden jeg lærte at læse, har jeg pløjet mig igennem den ene bog efter den anden. Og jeg har lært rigtig meget om alt muligt – ikke mindst om mennesker. Jeg er slet, slet ikke færdig med at lære – og læse.

Min mission er at udgive bøger, der inspirerer og viser læseren en vej eller en genvej til et bedre og nemmere liv. Bøger, der skaber forståelse mellem mennesker – og giver dig som læser og menneske mod til at leve på den måde, der er rigtig for dig. Bøger, der viser, at der ALTID er en vej.

De sidste 15-20 år har jeg arbejdet med mig selv og taget et utal af kurser og uddannelser inden for det spirituelle og psykologiske område, og jeg elsker menneskers historie, menneskets rejse – det interesserer mig dybt, hvordan mennesker kan ændre kurs i deres eget liv ved at tage ansvar og begynde at gøre noget andet.

Og de budskaber vil jeg gerne være med til at udbrede i verden.

Jeg er uddannet journalist, spirituel mentor og har hos Cand. Psych. Inge Rasch i Ringkøbing taget den 3-årige Psykologisk Helhedsuddannelse.

Jeg er selvlært som forlægger og har siden 2013 udgivet mere end 40 bøger (du kan se et udvalg i shoppen).

Privat bor jeg i Stadil i skønne Vestjylland sammen med min mand, som jeg har fire børn med, samt vores hund, høns og katte.
Jeg elsker det gode liv på landet, og interesserer mig for madlavning, økologi og bæredygtighed, natur, selvudvikling og bøger.

Forlaget VITA v/ Jette Solvig Brødbæk,
Stadilvej 12
6980 Tim
CVR nr. 31396867

Kontakt os på hello@jettesolvig.dk eller 2926 8945.

-

Handelsbetingelser | Cookie- og privatlivspolitik