MENU

Hver femte dansker drømmer om det – gør du også?

Jeg har næsten altid gang i en god bog - og forleden sad jeg og læste i avisen om efterårets mange nye og spændende bøger.
-Erindringsbøger er en trend, skrev journalist Kristen Bjørnkjær i artiklen, og nævnte en masse kendte personer, der havde skrevet erindringer.
Blandt andet Lone Kühlmann, Lisbet Dahl sammen med Jesper Langberg, Pernille Højmark, Karen Thisted og Jes Dorph-Pedersen.

Samtidig læste jeg i en anden artikel, at mindst hver femte "almindelige" dansker drømmer om at skrive en bog.
Det er mange.
Personligt tror jeg, at langt flere end hver femte person har den drøm.
I hvert fald må både du og jeg kende indtil flere personer, der drømmer om det.

Måske er du selv en af dem? Det bliver bare - af forskellige grunde - kun ved tanken.

  • Måske synes du ikke, du har T I D
  • Du tvivler måske på, at du har E V N E R  for det?
  • Eller du kan ikke få  S T R U K T U R  på det, du har skrevet, så det bliver noget rod?

Her Får Du Mine Tanker Om  T I D,  E V N E R  og  S T R U K T U R:

T I D
I en travl hverdag kan det virke helt uoverskueligt at presse flere gøremål ind. Især hvis du som jeg har hjemmeboende børn.
-Jeg har simpelthen ikke mere tid til rådighed, tænker du måske.
Men det passer ikke. Tricket er A T   T A G E   S I G   T I D.
Simpelthen sætte fx 1 time af på en bestemt ugedag til KUN at skrive på din bog eller dine erindringer.
At bruge én time om ugen på at skrive, det lyder da ikke helt umuligt, vel?
(og jeg er sikker på, du bliver T O T A L T   B I D T   A F   D E T, når du først kommer i gang).

E V N E R
-Jamen jeg kan ikke finde ud af at skrive, siger du måske.
-Jo du kan, siger jeg.
-Hvis du skriver om noget, der interesserer dig, så kan du sagtens finde ud af det, vil jeg påstå.
For de fleste handler det nemlig om frygt. De er bange for ikke at gøre det godt nok. Og så går de ikke i gang med at skrive. Det, synes jeg, er brandærgerligt.
Så når du har sat TID af til at skrive, skal du TRO PÅ, at du kan.
Jo. DU HAR evnerne...
Også selv om du "kun har gået 7 år i skole" - eller "aldrig har været god til dansk stil".
Drop dine undskyldninger og din frygt - og SKRIV, uden at dømme dig selv og din tekst.
Det vigtigste er at komme i gang med at skrive, så går det næsten af sig selv.

Jeg ved det, for jeg har hjulpet utallige i gang med at skrive - og de kan sagtens.
Det kan du også.
Jo du kan.
Måske skriver du "kun" 10 linjer den første gang, du sidder dér.
Det gør ikke noget.
For nu er du i gang.
Og 10 linjer om ugen bliver altså til 520 linjer om året.......og lur mig, om du ikke hurtigt kommer op på 20 linjer - eller 50 linjer - eller 250 linjer pr. gang....

S T R U K T U R
Måske bliver det rodet, det du skriver. Fordi du hele tiden kommer i tanker om nye episoder og hændelser, der skal med?
Pyt med det.
Det gør ikke noget.
Skriv bare løs.
Det vigtigste er, at få det skrevet ned.
Til sidst, når du er færdig, kan du flytte rundt på de forskellige afsnit, så de kommer i deres rette sammenhæng.
Måske husker du Ellinor, der skrev sin livshistorie i sommerferien? Ellers kan du læse om hende i det forrige blogindlæg.
Hun skrev bare løs, da hun først havde overbevist sig selv om, at hun godt kunne.
Hendes livshistorie er ikke lang. kun omkring 30 A4 ark skrevet på computer.
Men det, der står der, er vigtigt for Ellinor. Det er det, hun gerne vil give videre til sine børn og børnebørn.
Skal du ikke også i gang med at skrive?

P.S.: Hvis det alligevel virker uoverskueligt for dig at komme i gang med at skrive, så læs mere om min Skriv-Et-Liv-Workshop lige hér.

Handelsbetingelser | Cookie- og privatlivspolitik