MENU

Hvordan bevarer man en afdød persons livshistorie?

Kan man overhovedet skrive livshistorie for en person, der har været død i flere år?
Ja, det kan man godt.

I august måned blev jeg kontaktet af en 37-årig kvinde, der for 15 år mistede sin mor efter nogen tids svær sygdom.
Kvinden - vi kan kalde hende Marie - troede egentlig, at hun havde fået bearbejdet sorgen og savnet af sin mor.
Men siden sin mors død, var hun selv blevet mor til tre børn - og det rejste mange spørgsmål: Hvordan tacklede min mor det at have børn? Hvordan var min mors barndom? Hvad drømte hun egentlig om? Hvad længtes hun efter? Hvilke problemer havde hun? - og hvordan tacklede hun dem?
Når Maries moster kom på besøg, stillede Marie altid en masse spørgsmål om sin mor:

-Hvordan gjorde mor? Hvad tænkte mor? Var hun tilfreds med sit liv? Hvad drømte hun om?

Men Marie fik aldrig skrevet svarene ned - og derfor bad hun mig om hjælp.
Så nu har jeg interviewet Maries moster, som heldigvis lever i bedste velgående, og fortællingen om Maries mor, hendes familie, barndom, ungdom og voksenliv er ved at tage form.
Det er Maries plan, at fortællingen om hendes mor skal være en julegave til hendes søskende. Jeg tror, at de bliver overraskede og glade. Temmelig sikkert rørte. Og måske kan se selv tilføje egne minder om deres fælles mor til fortællingen?
Ønsker du også min hjælp til at få bevaret en livshistorie?

 

Handelsbetingelser | Cookie- og privatlivspolitik