MENU

Kontrabog og guldbarrer…

Ved du, hvad en "kontrabog" er?
Det er en lille bog med kolonner, hvor enten du selv eller din lokale købmand på hver linje skriver navnet på en købmandsvare, antal samt pris på varen, når du køber ind i butikken.
Hver måned afleverer du kontrabogen til købmanden, som så tæller sammen, hvor meget du har købt for. Man kan sige, at du køber "på klods" en måned af gangen, inden du afregner.
Det hele bliver sirligt skrevet ned i hånden, og regnestrimlen fra sammentællingen på regnemaskinen hæftes ved.Hos mine forældres købmand i Kragelund fik min mor en Toms guldbarre, når hun kom for at betale sidste måneds køb på kontrabogen. Hvis jeg var med, så fik vi en guldbarre hver...
Ved hjælp af kontrabogen havde min mor altid overblik over, hvor meget hun brugte på dagligvarer i løbet af en måned - og min far kunne brumme lidt, hvis han syntes, hun havde "flottet sig" og brugt for mange penge.

I dag er kontrabogen vist afskaffet. De fleste betaler med kreditkort og stort set ingen laver husholdningsregnskab. I hvert fald ikke i hånden...
Jeg køber stadig på klods hos den lokale Stadil Købmandsgård en måned ad gangen - dog har jeg ingen kontrabog...
Hver gang jeg handler, får jeg det "skrevet" og skriver under på bonen. Èn gang om måneden gør købmanden det hele op og sender en regning.
På den måde er jeg fri for at stå med kontanter eller kreditkort, hver gang jeg køber ind - og jeg har overblik over, hvor mange penge vi bruger.
Smart, ikke?
(og nej, for mig er det ikke dyrere end at gå i Netto, for jeg bliver ikke udsat for de mange knaldtilbud, jeg egentlig ikke har brug for. Til gengæld er det hurtigt og nemt - og jeg får en hyggelig snak med de andre handlende).
Jeg får dog ingen guldbarre, når jeg betaler via netbank...

Når jeg hjælper ældre mennesker med at skrive deres livshistorie, har deres familie ofte også haft konto hos den lokale brugs eller købmand. Enkelte af dem, har faktisk gemt en kontrabog eller to fra dengang. De giver et fint indblik i prisniveauet samt hvilke varer lige præcis denne familie brugte. Det er fine detaljer af få med i livshistorien og lokker ofte ekstra oplysninger ud af fortælleren om indkøbsvaner, husholdningsbudget, højtider og det samlingspunkt, som den lokale butik som regel var og er.

Min morfar var købmand, så i min familie har vi altid købt ind hos "den frie købmand" frem for Brugsen. Hvordan var det mon i din familie?
Ved du det ikke, så spørg dine forældre eller bedsteforældre om det...

Da Hanne Schelde var barn, bestilte de varer hos købmand Aage Led i Jordrup. Hver torsdag blev varerne bragt ud - og så var der altid et kræmmerhus bolsjer med til børnene.
Det kan du læse mere om hér.

P.S.: Købmand Aage Led i Hannes historie er faktisk min morbror. Min mor er den yngste af ti søskende (de kunne have været 12, men to døde som spæde).
Der var seks døtre og fire sønner. Alle sønnerne kom i lære som kommis og blev altså udlært købmænd som deres far. Pigerne fik plads i huset, "for de skulle jo bare giftes", som min morfar sagde. Min mor var den eneste af sine søskende, der fik studentereksamen og rejste til udlandet for at arbejde - men det er en ganske anden historie.

Handelsbetingelser | Cookie- og privatlivspolitik